Vores 3 årige hoppe, Imona, som vi selv har avlet, har altid har været af den kontaktsøgende type. Fx. da hun var et ret lille føl, ville jeg vise lidt gang frem, og satte hestene i løb på marken ved at vifte vildt med en plasticpose. Det virkede fint mht. alle hestene, undtagen det lille følskidt til Imona. I stedet for at løbe med de andre, så gik hun beslutsomt den anden vej, hen imod mig, -- Sådan en plasticpose virkede Alt for interessant til at kunne ignoreres. Imona opvoksede sammen med et andet, lidt ældre, føl, og mens dette føl blev sammen med de andre heste, når vi strøede halm mv. i vores løsdrift, så var det altid stensikkert, at Imona fulgte med os helt ud til de ydre grænser i løsdriften, -- skidt med, at de andre heste stod nede i den anden ende og ikke kunne ses! Da hun skulle læsses 1. gang, blev hun virkelig interesseret, da rampen kom ned og en af os gik derop. Dette måtte hun bare prøve, -- så hun gik yderst villigt og stolt op ad rampen, -- og stod forresten pænt og roligt hele turen. -- Det er bare så spændende, det de mennesker kan finde på. Følgende episode blev delvist fotograferet, så her er min historie:
I november 2000, da Imona var knap 1½ år gammel, blev hestene og tyrekalven Busser, der var godt 1 år gammel, lukket på et større stykke rajgræs. Busser var blevet "alene-kreatur" en måned før, men havde gået fredeligt sammen med hestene indtil nu. Den nye frihed gjorde ham dog rastløs og nervøs, så han travede noget rundt, næsten uden at æde. Imona derimod synes da selvfølgelig, at det var dejligt med et stykke frisk græs, Men hun virkede nu altså alligevel ret irriteret over, at perleveninden Ipsy ikke ville gå med hende på opdagelse. Ipsy, der er to år ældre, tænkte, efter en kort løbetur, kun på at æde, og selvom Imona prøvede, kunne hun ikke lokke hende med.
Pludselig indså Imona, at Ipsy bare var for kedelig og, at det var på tide at stifte nye bekendtskaber. Hun gik efter Busser i stedet. For at blive "gode venner" med ham, gik hun til hovedet af ham og begyndte at græsse. Busser fattede det ikke helt med det samme, men Imona blev ved. Efter et stykke tid virkede dette så beroligende på Busser, at han faldt meget mere til ro, og begyndte at græsse sammen med Imona.
Bedækningen skulle helst være til hoppen Ipsy, der er efter oldenborghingsten Ibrahim (e. Aleksander og morfar e. Jarl e. Oberst). Mor til Ipsy er Amie, (- helsøster til Imona's mor Altas), der er efter fuldblodshingsten Alta og irlænderhoppen Ramona. Det er mit skøn, at Ipsy ville passe godt sammen med fuldblodshingsten Le Miserable, hvor Teddy islættet fra Ipsy kunne kombineres med Nortern Dancer islættet fra Le Miserable. Med Le Miserable's gode irske 'steeplechaser-mor' ville jeg håbe på at kunne bevare/forstærke den gode holdbarhed og det dejlige temperament samt eventuelt få tilført lidt mere størrelse. Ipsy er, stor og fjedrende i sin trav og kunne afkommet bibeholde dette samtidig med, at det fik mere ædelhed, ville det være optimalt. Bliver afkommet en velgående hoppe med nervefast og villigt temperament, så ville vi beholde hende til videreavl. Ellers ville vi beholde afkommet til det var 4-5 år gammelt, hvor det så enten skulle sælges (privat direkte til rytter) eller stilles til rådighed for dygtig rytter. Afstamningsmæssigt ville der være chance enten for en god springhest eller en god dressurhest.
Imona kunne også benyttes til avl, men da hun kun er 3 år og født lidt sent (26. maj 1999), så har vi ikke tænkt på at få hende ifolet, endnu, i hvert tilfælde. Hun indeholder mere fuldblod end Ipsy og ville måske passe bedre sammen med den gangartstærke Crown's Choice. Dette kunne desuden blive linieavl over Aleksander, da Imona indeholder 1/8 Aleksander - Og muligvis kunne Imona endda avle palominofarven, da både hendes morfar og hendes farfar var røde! Men dette har jeg dog ikke ret meget forstand på.
